Betta albimarginata, Kottelat
& NG 1994
By Jesper Thorup
http://www.fishbreeding.dk
Der var engang hvor alle tænkte på Betta splendens
når man snakkede om kampfisk eller bare sagde slægtsnavnet
Betta. Sådan er det ikke mere. Stadig flere
akvarister interesseret sig i dag for nogle af de andre fisk
i slægten, der i dag tæller over 50 arter. Et antal der
stadig vokser hvert år i takt med at de asiatiske regnskove
bliver udforsket.
|
There was a time when everyone thought of Betta
splendens whenever the talk was about Bettas.
This is changing. A growing number of people are now showing
interest in some of the other species in the genus Betta.
The genus currently includes over 50 species, a number that
keeps growing, as the Southeast Asian rainforests are
explored and new species are found and described by
scientists.
|
|
En af de relativt nye arter er Betta albimarginata,
der blev fanget af selveste Maurice Kottelat i 1993 i den
nordøstlige del af Kalimantan provinsen på Borneo. Ingen af
Kottalat's oprindelige fisk overlevede turen hjem, men året
efter beskrev han sammen med Peter K.L. Ng fisken på
baggrund af de eksemplarer han havde gående i formalin.
Samme år beskrev de 2 ichtyologer i øvrigt 4 andre arter af
slægten Betta: B. burdigala, B. channoides, B.
chloropharynx og B. schalleri.
Fisken fik navnet Betta albimarginata
(albimarginata=hvid kant) hvilket syntes meget passende da
både ryg-, bug-, anal- og halefinne på hannen, afsluttes med
en hvid kant eller søm om man vil. Med sine kun 5 cm er den
af de mindste Betta arter. Betta albimarginata
er mundrugende og det er hannen der går med æg og unger i
munden indtil de kan klare sig selv, hvorefter han spytter
dem ud. Ingen af forældrene fortager herefter nogen form for
yngelpleje.
|
One of the newer species is Betta albimarginata. It
was first caught by Maurice Kottelat in 1993 in the north
east part of Kalimantan province in Borneo. None of
Kottelat's original Betta albimarginata made it to
his home alive, but the following year he and Peter K.L. Ng
described the species from the ones he had preserved in
formaldehyde. The same year Kottelat and Ng also described 4
other Betta
species: B. burdigala, B. channoides, B. chloropharynx
and B. schalleri.
The species described on the basis of the preserved
specimens was named Betta albimarginata
(albimarginata means white edge), a very appropriate name
since both dorsal-, anal- and caudal fins have a white edge
and the tip of the pelvic fins are white as well. With a
size of only 5 cm (2 ") it is one of the smallest
representatives of its genus. B. albimarginata is a
mouth brooder. The male carries the eggs and fry until they
are ready. He will then spit them out, and neither of the
parents will provide any further care for the fry after
that.
|
|
B. albimarginata fra byen Malinau blev fanget af
Dickmann, Knorr og Grams i 1996, ca. 100 km syd for
typelokaliteten hvor Kottelat i 1993 fangede fisken for
første gang.Selvom ingen af Kottelats albimarginata'er kom
levende hjem skulle der imidlertid ikke være tvivl om at det
er den samme fisk.
Vandløbet var et langsomt flydende 2 meter bredt sideløb
til den store hovedflod Sembuak. Fangststedet lå ca 200
meter før udløbet og var overgroet med skov. Fiskene holdt
her til under små løvsamlinger på overfladen der havde
samlet sig pga. ringe strøm. Vandværdierne var en pH på
mellem 5,5 og 6,0, hårdheden var op til 3 dH og temperaturen
var 27°C.
B. albimarginata er siden blevet fanget på flere
andre lokaliteter, bl.a. ved Pampang så hvis man skulle være
heldig at falde over den, vil der ofte være et fangststed
hæftet på artsnavnet.
Mine albi'er er efterkommere af de fisk der blev fanget i
1996 ved Malinau. Jeg fik dem af Michael Schlüter, og sammen
med Henrik Strandgaard var jeg i Hamburg og hente dem den
19. december 2001. Det var et ungt par der havde fået nogle
få kuld sammen og som nærmede sig deres bedste alder.
Spændingen var stor da jeg kom hjem med fiskene og lukkede
dem ud i det på forhånd klargjorte 60 liters akvarie. Med
blødt spagnumfiltreret vand havde jeg lavet et akvarie hvor
vandværdierne til forveksling lignede dem jeg havde læst de
havde i naturen. Fiskene faldt fint til og tog også pænt for
sig af det frostfoder de blev tilbudt, uden dog at kaste sig
over det. De kiggede det altid lige an, ligesom for at
checke kvaliteten, inden de tog det. Lidt stillestående var
de også og de virkede egentlig en smule reserverede. Hannens
farver var heller ikke specielt prangende, men jeg regnede
med at han lige skulle vænne sig til de nye omgivelser. Nå,
men det blev jul og jeg tog sammen med familien 3 dage på
juleferie. Da jeg kom hjem gik hannen til min store
overraskelse med skuffen fuld af æg. Det var da for f….. kun
en lille uge siden at de var flyttet ind. Men glad var jeg
jo.
|
B. albimarginata was caught by Dickmann, Knorr and
Grams at the town of Malinau in 1996, approximately 100 km
south of the type locality were Kottelat caught his
specimens. They were found in a 2-metre wide tributary of
the main river Sembuak.
There was a moderate current and the fish were caught 200
metre upstream from Sembuak. The stream was overgrown with
rainforest. B.albimarginata were found in shallow
water among plant roots and leaf litter along the bank. The
water parameters were: pH 5.5 - 6. The temperature was 27°C
(81 F) and the hardness was max. 3 DH.
B. albimarginata has since then been caught at other
locations, so if you should be so lucky as to come across
some of them, then they are likely to have a location code
attached to the species name.
My albi's are descendants from the fish that were caught by
Malinau in 1996. I got them from Michael Schlüter and I went
to Hamburg, Germany with a friend of mine to collect them
myself. It was on the 19th of December 2001. It was a
beautiful young pair that Michael had already gotten
offspring from a couple of times; a pair almost in their
prime. Thanks Michael.
I was very excited when I came home and released the pair
into the 60-litre tank, which I had prepared in advance with
softened water in which peat had been soaked. I had to the
best of my ability tried to make an environment as similar
to their natural habitat as possible. A big root along with
lots of floating plants and the tea coloured water created a
nice dark atmosphere in the tank.
The fish seemed to adapt well to their new home. They ate
fairly well from the food (mainly frozen) that they were
fed, but they didn't throw themselves at it as my Betta
foerschi
did. They didn't move around much and they kept pretty much
to themselves. The male was not as colourful as I had hoped
for but I assumed that this was due to the change in
environment. Christmas was coming and I went on a 3-day
holiday with my family. Much to my surprise the male was
carrying eggs when we returned. Needless to say, I was a
very happy man, even though I had not seen the actual
mating.
|
Ung han med munden fuld af æg
|
 |
Young male with a mouth full of
eggs |
Michael Schlüter havde fortalt at hannen typisk gik en
11-12 dage inden han spyttede ungerne ud, hvis temperaturen
lå på en 26°- 27°C. Han sagde også at man efter at ungerne
var klægget inde i munden på hannen på ca 7.-8. dagen, uden
problemer kunne flytte ham over i en fødekasse beregnet til
ungefødere , så det gjorde jeg og alt gik som smurt. Præcist
på 11. dagen spyttede han de første unger ud og det
fortsatte han med i et døgns tid endnu hvor jeg talte 17
unger. Hannen blev sat ud af kassen og jeg havde nu rigtigt
godt styr på alle ungerne.
Ungernes farve er i øvrigt et af de steder hvor man klart
kan se forskel på B. channoides og
B. albimarginata. Michael Schlüter havde nemlig
unger af begge arter da vi besøgte han og her var det
tydeligt at se at B. channoides unger er helt lyse/blege
lidt ligesom guppyunger hvor B. albimarginata's unger
er sorte.
|
Michael Schlüter had told me that the male typically
carries the eggs and fry for about eleven to twelve days, at
temperatures around 26° - 27°C (79 to 81F). He also said
that it is safe, as soon as the eggs have hatched in his
mouth, to move the male into one of those breeding boxes
that are used for livebearers. This usually happens around
the 7th day after spawning. Trusting Michael and his
experience with this species, I did exactly as I had been
told to do, and everything turned out perfect: Eleven days
after spawning he slowly began to spit out fry one by one.
After 24 hours I counted seventeen fry and the male was
taken out of the box. I now had seventeen small albi'fry
safe in a breeding box, and I was even happier than before.
Mature Betta albimarginata and Betta channoides
looks very much alike and that has caused a great deal of
confusion. Even the German publisher "Bede Verlag" has, by
mistake, swapped the photos of the 2 fish on their poster
with Betta species. When you look at the fry from the
two species they are very easy to tell apart:
|
Betta channoides han
|
|
Betta channoides male |
Ved voksne fisk kan dette godt være lidt svært og der
hersker derfor også en del forvirring om hvilken fisk der er
hvem. F.eks er man på Bede Verlag's plakat med "Kampfische"
kommet til at bytte om på billederne af de 2 fisk.
Mine ungerne var sorte og omkring 5mm store. De spiste som
forventet nyklægget artemie lige fra starten og efter en
uges tid fik de deres eget lille 12 liters akvarie, med
spagnum på bunden og flydeplanter ved overfladen. Jeg
skiftede halvdelen af vandet en gang om ugen og alt gik
tilsyneladende som det skulle.
Jeg havde siden hannen spyttede ungerne ud haft ham gående
alene i et 12 liters akvarie der lignede det ungerne gik i,
sådan at han kunne komme lidt til hægterne igen efter de 11
dages faste. Han gik egentlig og så lidt halvkedeligt ud og
de farver jeg havde set på billeder kunne jeg kun lige
skimte konturerne af. Han spiste dog godt og virkede ellers
både sund og rask. Efter 3 uger på rekreation syntes jeg at
hannen så frisk ud igen og da hunnen gik i et akvarie med
det samme vand som han, fangede jeg hende bare op og
plaskede hende ned til ham.
I samme sekund hun blev sat ned var det ligesom om at det
var nogle der tændte lys i det ellers ret dunkle akvarie. På
under 5 sekunder gik han fra at være en halvkedelig
labyrintfisk til at være en af de flotteste fisk jeg nogen
sinde har set. Fra at man kun kunne skimte de orange nuancer
på hans krop, blev han pludselig en helt lille sol, med de
sorte og hvide områder skarpt aftegnet. Han strittede med
alle finnerne, gællerne og selv strubesækken spilede han ud,
ligesom for at vise hende hvor mange æg han egentlig kunne
have i munden. Han svømmede langsomt rundt og lavede
underlige positurer. Helt stiv svømmede han lodret igennem
akvariet. Nogle gange med hovedet opad og nogle gange med
hovedet nedad. Han lagde sig på bunden på den ene side, som
var han faldet død om over hendes skønhed.
Hunnen der ikke helt var kommet sig over den lidt hurtigt
flytning, virkede til at begynde med lidt forvirret, og det
kan man vel dårligt bebrejde hende. Over 4 uger alene i et
12 liters akvarie for så pludselig at blive smidt ned til en
fyrig elsker. Efter en ½ time var hun dog blevet så klar at
de begyndte at lege på den der underlige langsomme facon som
mange mundrugende bettaer benytter sig af. På den ene side
vil man som akvarist enormt gerne se hvad der sker men på
den anden side går det så langsomt at man keder sig bravt.
Det må være nogenlunde det samme som at se en hel VM
fodboldfinale i superslow.
|
Fry of B. channoides are very light (like guppy fry)
while fry from B. albimarginata are very dark,
actually almost black.
My fry were black and approximately 5 mm long. As I
expected, they were able to eat brine shrimp and cyclops
nauplii immediately after they were released. After a week
they were moved to a small 12 litre tank with peat as bottom
cover and floating plants. I changed half of the water
weekly and everything looked just right.
Since the male had released the fry he had been
convalescing in his own tank, one similar to the one the fry
were moved into. Eleven days without food is serious
business. -It would be for me anyway! He looked a bit worn
and his colours were rather dull, but he ate quite well and
that convinced me that he was OK. After 3 weeks alone he
looked much better and I decided that the period of
convalesce was over. The female was in the same type of
water as him, so I just caught her and dumped her into his
tank.
In a matter of seconds it was as if someone turned on the
light in the otherwise dark tank. Within five seconds the
male lit up like a Christmas tree and became one of the most
beautiful fish that I have ever seen. His colours changed
into vibrant black, white and orange and he looked
fantastic. He flared vigorously. He even extended his throat
pouch as if he wanted to show her exactly how many eggs he
was able to carry. He swam around making artistic poses: All
rigid he shot vertically trough the tank, sometimes he swam
head up and sometimes head down, and he played dead on the
bottom as though he had fainted over her beauty. All in all
he put on quite a show for her (and me).
|
Albipar: Bemærk at hannen har munden fuld
af æg
|
  |
Albi-pair: Notice that the male is holding
eggs |
Hunnen bliver tværstribet under legen, men virker ellers
ikke underlegen som man ofte ser det hos de skumredebyggende
Betta arter. Det virker faktisk tværtimod som om at det er
hende der styrer begivenhederne.
Efter en 6-8 timer var hannens farver igen aftaget og han
gik igen med munden fuld af æg. Da det var et lille akvarie
som jeg helst ikke ville fodre i, fjernede jeg hunnen med
det samme, så hun kunne få sig et velfortjent måltid. I et
større akvarie kan man godt lade hunnen gå en 4-5 dage
sammen med hannen men så skal hun også ud, for så har hun
allerede sat ny rogn og vil derfor begynde at genere hannen
med sine tilnærmelser.
Også dette kuld spyttede han planmæssigt ud. Denne gang dog
på 12. dagen. På samme måde lykkedes det at få kuld nr. 3 og
jeg var ved at begynde at tro på at jeg her havde fundet
fisken der er nemmere at opdrætte end guppyer. Det skulle
dog vise sig at dette var langt fra sandheden. En dag opdage
jeg at et af kullene havde fået en oodinium lignende sygdom.
Jeg medicinerede med Odimor men inden for 48 timer var alle
fiskene i kullet døde. Det var jo ret trist, men jeg havde
jo stadig 2 kuld tilbage. Det viste sig desværre ikke at
være en enlig svale. Af de 4 kuld jeg indtil nu har fået er
de 3 døde på nøjagtig samme måde, da de var mellem 9 og 11
uger gamle. Kun et kuld klarede sig igennem, men her var der
til gengæld slet ingen dødsfald. Jeg har senere hørt, at
sygdommen meget ligner den der ofte rammer Betta macrostoma
og at den skulle kunne kureres med ½ dosis af Tetra's
Genreal Tonic og ½ dosis af Tetra's ContraIck. Dette har jeg
dog ikke testet endnu.
Det kuld der klarede skærene gennem de første 11 uger
virkede herefter utrolig robuste. De voksede stille og
roligt og er i dag efter 6 måneder omkring 4 cm. De spiser
ligesom deres forældre alle de typer levende foder som de
kan gabe over og det meste frostfoder. Men de kaster sig
ikke over foderet som det ellers ofte ses hos de lidt større
mundrugende kampfisk.
I løbet af ungernes opvækst er det en god ide at flytte
hannerne til at andet akvarie så snart man kan se at det er
hanner. Som med en del andre arter, vil underlegne hannerne
ikke vise deres køn hvis der er en dominerende han i flokken.
Når han er væk popper der en anden frem osv.
Generelt må man sige at Betta albimarginata i det daglige
ikke er noget festfyrværkeri. Den er stille og rolig og
virker i mange sammenhænge temmelig reserveret uden at den
dog på nogen måde virker sky over for akvaristen. Til
gengæld opvejer den dog til fulde sin lidt stille natur, ved
at være en meget spændende fisk at opdrætte og den har i
hvert fald givet mig et par ekstra går hår.
|
The female seemed a bit confused and you can hardly blame
her. More than four weeks on her own and then suddenly she
finds herself tossed into a tank along with an ardent lover.
After half an hour she was on top of the situation again and
the spawning began in the slow way that many mouth brooding
Bettas mate. It must be like watching The World Cup final in
football all in super slow motion. On one hand you are dying
to see what is happening but on the other hand you are also
bored stiff.
The female changed her colours and markings constantly
during the mating but otherwise she didn't seem to be
dominated by the male in the same way as you often see
happening with the bubblenest-builders. Actually it looked
as if she was the one who controlled it all.
After 6-8 hours the colours on the male had faded and his
throat pouch was full of eggs. Since I didn't want to feed
the female in the small 12-litre tank, I removed her
immediately after they finished mating. In a lager tank it
is no problem to leave the female in the tank with the male
for the first 4-5 days. By then she will have produced new
eggs and will start to disturb the male and then she will
have to be moved away from him.
Also this spawn was released as planned. This time on the
twelfth day and in the same manner. I succeeded in getting
them to spawn a third time and I was beginning to think that
I had found a fish that was easier to breed than the guppy.
I would soon find out that it wasn't so.
One day I discovered that the fry from the first spawn were
sick. It was a disease that to me looked like Oodinium. I
gave them the medicine Odimor according to the instructions
in the packet but within 48 hours they were all dead. At the
time I was not too worried. I still had the fry from the
other spawnings, but unfortunately the disease wasn't a one
off experience. Out of the four spawnings that I have had so
far, three of them have died the same way: Always at the age
of nine to eleven weeks and always from the same disease.
I've been told that the disease is very similar to the one
that adult Betta macrostoma sometimes get infected with and
that it should be curable with ½ doses of Tetra's General
Tonic and ½ doses of Tetra's ContraIck. I haven't tested it
yet, but I would love the cure to be effective.
The fry from the second spawning made it though the
critical period without any problems and they grew up to
become strong and very healthy fish. They grew slowly but
steadily and today at the age of six months they are about 4
cm (1.6"). Like their parents they eat any live food that
will fit in their mouths and most kinds of frozen foods.
While the fry are growing up it is a good idea to remove
the males as soon as it is possible to identify them. Often
other males won't show their gender until the largest and
most dominant male has been removed. Then the second largest
will become the dominant male and show his gender and so on.
Overall you can say that Betta albimarginata is not exactly
a "firecracker" in its everyday life. It's a quiet little
fish with a reserved nature, but without any kind of
shyness. But seeing them mate is an event that I would hate
to be without. The whole concept of mouth brooding Bettas
never ceases to amaze me, and Betta albimarginata are
probably the most colourful of them all while they mate.
Raising the fry to adult size has been a challenge to me but
maybe you will have better luck.
I would like to thank Barbara Brown and Pernille Impey for
editing the story.
|
Kilder og link:
Aqualog: all Labyrinths, 1997
Labyrinthfische, farbe im akvarium.
H. Linke 1998. Tetra Verlag
http://www.weichwasserfische.de
/betta.htm
|
References and links:
Aqualog: all Labyrinths, 1997
Labyrinthfische, farbe im akvarium.
H. Linke 1998. Tetra Verlag
http://www.weichwasserfische.de
/betta.htm
|
|